Revision og regnskab

Et regnskab er en systematisk opgørelse af en virksomheds økonomiske aktiviteter i en given periode, typisk et 12-måneders forløb, kendt som regnskabsåret. For mange virksomheder følger regnskabsåret kalenderåret, hvilket betyder, at det starter i januar og slutter i december, hvilket ofte er det mest overskuelige valg.

Det er dog muligt at vælge et forskudt regnskabsår, hvor regnskabet eksempelvis kan løbe fra juli til juni, hvis det passer bedre til virksomhedens drift eller sæsonmæssige cyklus. Denne fleksibilitet gør det lettere at tilpasse virksomhedens økonomi til dens specifikke behov og markedsforhold.

Formålet med et regnskab er at give et klart overblik over virksomhedens indtægter, udgifter, aktiver og passiver, så både virksomhedsejere, investorer og myndigheder kan vurdere virksomhedens økonomiske situation og træffe informerede beslutninger.

Når du driver virksomhed, er det vigtigt at have styr på dit regnskab, som primært består af en resultatopgørelse og balance. Disse to elementer er afgørende for at få overblik over virksomhedens økonomiske situation.

Hvad viser en resultatopgørelse?

En resultatopgørelse giver en oversigt over din virksomheds omkostninger og omsætning, og viser, om der er overskud eller underskud. Den er et vigtigt redskab til at vurdere, om din virksomhed er økonomisk bæredygtig, og om forretningen har opnået de ønskede resultater. Driftsregnskabet, som det også kaldes, bygger på den løbende bogføring og gør det muligt at analysere virksomhedens præstationer i løbet af året.

Hvad indeholder en balance?

En balance er en central del af regnskabet og viser virksomhedens aktiver og passiver. Aktiverne er det, din virksomhed ejer, f.eks. varebeholdning og tilgodehavender, mens passiverne inkluderer, hvad din virksomhed skylder, som f.eks. gæld og egenkapital. En nøjagtig balance giver et klart billede af din virksomheds økonomiske stilling, og hjælper dig med at træffe informerede beslutninger om din forretnings fremtid.

Artsopdelt eller funktionsopdelt resultatopgørelse?

Der findes to former for resultatopgørelser:

• Artsopdelt resultatopgørelse: Omkostningerne opdeles efter deres art, såsom løn, husleje, og vareforbrug.
• Funktionsopdelt resultatopgørelse: Omkostningerne opdeles efter deres anvendelse i virksomheden, såsom produktion, administration, og salg.

Ved at vælge den rigtige type resultatopgørelse kan du optimere din virksomheds rapportering, og få et mere præcist overblik over, hvor dine ressourcer bliver brugt.

Et regnskab er en af de vigtigste værktøjer for enhver virksomhed. Ved at udarbejde et korrekt årsregnskab får du ikke kun overblik over din virksomheds økonomiske situation, men sikrer også overholdelse af gældende regnskabslovgivning. Her er de vigtigste grunde til, hvorfor din virksomhed skal udarbejde et regnskab:

Lovpligtig indberetning

Alle virksomheder er pålagt at udarbejde og indberette et årsregnskab til myndigheder som Erhvervsstyrelsen. Ved at overholde lovgivningen undgår du bøder og sikrer, at din virksomhed har styr på sine økonomiske forpligtelser.

Økonomisk overblik og kontrol

Et regnskab giver et klart billede af din virksomheds indtægter, udgifter, aktiver og passiver. Det hjælper dig med at forstå, hvor der kan optimeres, og hvor der er plads til forbedring. Med et detaljeret økonomisk overblik kan du sikre sund økonomisk styring, og træffe informerede beslutninger om virksomhedens fremtid.

Optimering af likviditet og pengestrømme

Et nøjagtigt regnskab er nøglen til god likviditetsstyring. Du kan bedre planlægge virksomhedens fremtidige omkostninger og investeringer ved at vide, hvor meget likviditet der er til rådighed, og hvor pengestrømmene kommer fra.

Tillid og troværdighed

En veldokumenteret regnskabsrapport bygger tillid blandt investorer, banker og potentielle samarbejdspartnere. Et solidt økonomisk grundlag, dokumenteret via regnskabet, viser, at din virksomhed er troværdig og veldrevet, hvilket kan gøre det nemmere at tiltrække finansiering og samarbejder.

Strategisk planlægning og vækst

Et præcist regnskab er ikke kun et lovkrav, men også et redskab til at sikre virksomhedens vækst. Med fuldt overblik over økonomien kan du udvikle strategier, der fremmer virksomhedens udvikling og investeringsmuligheder.

Hos Bisbjerg & Partners tilbyder vi professionel hjælp til at udarbejde dit regnskab, så du får det nødvendige økonomiske overblik. Vi sikrer, at dit regnskab overholder alle lovmæssige krav, og giver dig de bedste forudsætninger for at optimere din virksomheds økonomi.

Priserne for opsætning af årsrapport og dertilhørende erklæringer varierer naturligvis afhængigt af opgavens kompleksitet og omfang. Herunder finder du vores startpriser for de mest almindelige regnskabstjenester:

• Opstilling af årsrapport: Fra 12.500 kr. ekskl. moms
• Udvidet gennemgang af årsrapport: Fra 22.500 kr. ekskl. moms

Prisen for revision af årsrapport kan ikke fastsættes uden videre, da de afhænger af det specifikke kundeforhold og den enkelte opgave. Kontakt os venligst for et skræddersyet tilbud på revision og regnskabsgennemgang.

Virksomheder i regnskabsklasse A er ikke forpligtede til at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven. Men hvis de frivilligt beslutter at udarbejde årsrapport, som ikke blot er til eget brug, skal de som minimum følge kravene til virksomheder i regnskabsklasse A.

Virksomheder, der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A, skal ikke indberette årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.

Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A kan fx. være:

• Personligt ejede virksomheder
• Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori en eller flere ansvarlige deltagere ikke er kapitalselskaber
• Meget små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber er pligtige til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven og kan derfor ikke aflægge årsrapport efter regnskabsklasse A.

Se mere under ”Regnskabsklasse B”.

En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal mindst udarbejde en årsrapport bestående af:

• Ledelsespåtegning (medmindre der kun er ét medlem af ledelsen)
• Resultatopgørelse
• Balance
• Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
• Evt. revisionspåtegning

Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen, henholdsvis erklæringen, indgå i årsrapporten.

Virksomheder i regnskabsklasse B er forpligtede til at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen.

Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B kan fx. være:

• Aktie- og anpartsselskaber, iværksætterselskaber eller partnerselskaber (kommanditselskaber)
• Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber
• Erhvervsdrivende fonde
• Virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, medmindre disse er omfattet af regnskabsklasse A

Klasse B er opdelt i yderligere to klasser: Klasse B og klasse B mikro

For at høre under klasse B mikro, skal virksomheden ligge inden for to ud af tre af disse størrelseskrav i to på hinanden følgende år:

Balancesum ≤ DKK 3,5 mio., nettoomsætning ≤ DKK 7 mio., antal ansatte ≤ 10.

For at høre under klasse B er størrelseskravet:

Balancesum ≤ DKK 55 mio., nettoomsætning ≤ DKK 111 mio., antal ansatte ≤ 50.

Uanset om virksomheden er under størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B (mikro) kan man ikke anvende reglerne, såfremt man har betydelig indflydelse på andre selskaber. Det er oftest holdingselskaber, men det kan også være selskaber, som ejer mere end 20% af andre selskaber.

For virksomheder i regnskabsklasse B (mikro) har man reduceret kravene til en årsrapport til et absolut minimum. Man er således ikke forpligtet til at inkludere oplysninger om anvendt regnskabspraksis i årsrapport, og man er fritaget for en række notekrav. I årsrapporten skal det oplyses at man anvender reglerne for regnskabsklasse B (mikro).

I klasse C ligger alle de virksomheder, som ikke er omfattet af klasse A og B, og som ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber. Klasse C virksomheder opdeles i to grupper: Mellemstore C og store C.

For at ligge i mellemstore C, skal to af tre af følgende størrelseskrav være opfyldt i to på hinanden følgende år:

Balancesum ≤ DKK 195 mio., nettoomsætning ≤ DKK 391 mio., antal ansatte ≤ 250.

For at ligge i store C, skal der opfyldes:

Balancesum ≥ DKK 195 mio., nettoomsætning ≥ DKK 391 mio., antal ansatte ≥ 250.

De virksomheder, der hører under klasse D omfatter børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Der er ingen størrelseskrav til disse. Grunden til at man placerer virksomhederne i disse klasser er, at de skal følge nogle forskellige krav til aflæggelse af årsregnskabet, fx. har de pligt til at udarbejde og indberette årsrapport.

En virksomhed der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der mindst består af:

• Ledelsespåtegning
• Ledelsesberetning
• Hoved- og nøgletalsoversigt
• Resultatopgørelse
• Balance
• Egenkapitalopgørelse
• Pengestrømsopgørelse
• Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
• Revisionspåtegning

Børsnoterede virksomheder i klasse D, der har noterede aktier eller gældsbeviser, skal anvende den internationale regnskabsstandard IFRS ved regnskabsaflæggelse, suppleret af reglerne i årsregnskabsloven.